starten på...

Nu begynder jeg snart at komme til en dato, hvor et nyt kapitel kan starte, jeg vil blive husejer.

Som mange kender det er det en stor ting, eller det er det for mig, for nu kan jeg sige dette er mit, jeg skal ikke spørge viceværten om lov før jeg laver forbedringer eller reparationer.

Så lige nu glæder jeg mig, og håber vi hurtigt kan komme i mål og få flyttet ind i vores nye hus.

Næste skridt vil så være at få lavet baghaven som vi ønsker, men det bliver nok først godt til næste år, men så kan jeg i år bare nyde det at have en have og luft omkring mig, modsat livet i en leglighed på 1. sal.

Hvordan ved man hvad man skal uddanne sig som?

Jeg har her i det seneste halve år været lærer på et teknisk gymnasium, hvor jeg underviser i teknikfaget byggeri og energi.
Et fag hvor man forsøger at fremme gruppearbejde og arbejde med en sag der kunne opstå i et ingeniør/arkitekt firma. De skal lave en byggesag med tilhørende tegninger og energiberegninger. Et fag der gør eleven bedre rustet til en fremtid inden for byggeri og anlægs branchen, oftest som bygningsingeniører eller arkitekter.

Og man kan da som underviser også tydeligt mærke hvem af eleverne man med sikkerhed kan se gå videre på et ingeniør studie indenfor byggeri og anlæg, og hvem man ved ikke vil tage uddannelse med det samme eller indenfor det fag jeg elsker.

Men der er også mange der ikke ved hvad de vil. Det er her jeg ikke helt kan forstå det.
Jeg vidste da jeg var 12 at jeg ville lave noget indenfor byggeri og anlæg, i starten var det bygningsingeniør eller arkitekt.
Men da jeg på mit 2. år på HTX besøgte Aalborg Universitet Esbjerg og hørte om en uddannelse der kunne forbinde de to linier i et, der vidste jeg med sikkerhed hvad jeg ville, og få dage efter hvor jeg havde lavet research fortalte jeg mine forældre hvad jeg ville når jeg var blevet student.

Den dag i dag har jeg ikke fortrudt mit valg, da jeg føler mine kundskaber og evner har givet mig en bredere berøringsflade og bedre samarbejdsevner og tekniske kompetencer, erfaringer jeg ikke tror jeg ville have fået hvis jeg havde valgt en anden vej til drømmen.

Et paradoks eller?

Idag er det sådan at jo tættere på vandet et hus ligger, des bedre.
Men når man ligger 5 meter fra vandkanten, vil man jo oftere have vand i kælderen eller oversvømmet have.

Hvis et hus så ligger et par kilometer fra vandet, men med panorama udsigt over vandet, vil huset være lidt billigere end det tættest på vandet, men hvorfor?

Hvis man bor helt tæt på vandet, har man ofte ikke et rigtigt bysamfund at høre til, om transportmuligheder begrænses til gå, cykel eller bil, da busserne ikke så ofte kommer forbi. Desuden er der ofte kun en lille købmand eller slet ingen indkøbsmuligheder tæt på.

Huset der ligger lidt væk fra vandet, vil oftest ligge i en by, med både skole, børnehave indkøb og transport, men det er ikke nær så god en placering i forhold til salgsopstillingerne som hvis huset lå i vandkanten.

Så hvad er vigtigst at man har mulighed for offentlig transport, butikker og uddannelse, eller at man kan hoppe ud i vandet fra sit soveværelse?

Hvad kendetegner et sommerhus?

Jeg har i den seneste tid haft fornøjelsen at undervise nogle elever på Viborg HTX i hvordan man tegner og konstruerer et sommerhus og ikke mindst hvordan man skal forstå en lokalplan.

En af de første dage de var i gang med at designe, kunne jeg gå rundt til grupperne og høre om sommerhuse på flere hundrede kvadratmeter. Det fik mig til at stille eleverne spørgsmålet, hvad forbinder i med et sommerhus?

Hvad jeg forbinder er at man altid opholder sig på fællesarealerne eller udenfor. Huset er opført i træ, og ligger på en stor grund. Værelserne er små og man har ikke så gode faciliteter i køkkenet som der hjemme, men måske er der kælet lidt for detaljerne på badeværelset med en sauna og/eller et spabad.
Men fælles for det hele er at pladsen ikke er den samme som derhjemme.

Husker mange hyggelige ture til min onkels sommerhus og senere det jeg hjalp min bror med at bygge.
Når man ankom  om vinteren skulle brændeovnen i gang hurtigt for at varme hele huset op og dagen efter tog man ud til stranden.

At tage ud til Vesterhavet en kold vinterdag for senere at tage hjem til sommerhuset og sidde foran brændeovnen med en kop varm the/kaffe/kakao og snakke eller læse en bog eller boble i spabadet, det var nogle af de bedste miniferier.

Men hvad forbinder man et sommerhus med i dag?

Skal der være mere luksus end der hjemme, eller er det okay at være lidt primitiv i sommerhuset? hvad synes I?

Hvad er vigtigst grunden eller huset

Når man går med byggedrømme, hvad er så vigtigst at man finder planen for huset eller placeringen?

Der er mange typehus firmaer i dagen Danmark. Mange af dem har forskellige hus typer, og hertil en plantegning, der kan ændres på så den passer til dem der skal bo der.

Men hvad nu hvis man kigger på huset først og finder den perfekte placering, men med en lokalplan der ikke tillader det hus man har forelsket sig i?

Derfor har jeg en holdning, der siger find din grund og derefter dit hus. For hvad nu hvis din grund er helt flad, men huset du har forelsket dig i bør ligge på en skrånende grund? eller at et et plans hus skal bygges på en skrånende grund, så man på den ene side har om mod 1,5 meters sokkel.
Og når man tænker på at mange naturgrunde har lokalplaner der siger du kun må grave eller tilføje en halv meter jord, så bør man finde en grund der passer til drømmehuset.
Eller lade være med kun at drømme om en type af hus i stedet for at lade det endelige udtryk blive bestemt af grunden.

Personligt har jeg mange drømme om huse, men fælles for dem alle er et hus med udhæng, stort køkken alrum, noget mindre stue, et multirum i forbindelse med børneværelser og kontor, og sidst men ikke mindst et soveværelse UDEN forældre badeværelset, men med rigelig skabsplads.

Disse rum har jeg pt 4 forskellige udformninger til, både i 1 plan, 1½ plan og 2 plan, hvor alle mine rum er med og placeret så jeg kan få et dejligt stort udeområde med delvis overdækning og træterrasse.

Så bliv ved med at drømme, men husk ikke at have for faste rammer, da man ellers kan ende med en grund placeret helt forkert til ens livsstil.

Hvordan er det lige husene bygges på Sri Lanka?

For kort tid siden kom min ven fra folkeskolen og spurgte om jeg ville hjælpe ham.
Han har et hus nede på Sri Lanka som han har købt af sine forældre og et andet han har købt af sin fætter.
De har bare en lille fejl de huse, de er for små. Så planen var at vi lavede et forslag til indretning af en tilbygget første sal på det ene hus, så hele familien kunne være på dernede på ferie sammen.

Men det er jo helt forkert når man begynder at tegne, for alle de foranstaltninger man bruger for at holde på varmen her i Danmark de er helt forsvundet når man kigger på byggeskikke i Sri Lanka.

En stor terrasse mod nord ville jo være bandlyst herhjemme, men dernede kan den være helt perfekt, da men helst er i skyggen.
Samtidig er der regler om at man har et lille område til et alter for deres guder, det rum man bruger til alterrummet skal være det største værelse og i dette tilfælde forældrenes soveværelse.

Den største udfordring var dog den at få alle de stabiliserende elementer med, alle søjler og bjælker ligger nemlig ikke nødvendigvis i væggen, de placeres tæt ved væggen i form af søjler og synlige bjælker.

Vi brugte lang tid på bare at diskutere hvor vildt kunne vi lave taget, så de tamilske håndværkere kunne forstå hvordan det skulle bygges, og derfra til at bygge det som vi tegnede det. 

 

Indgangen set fra sydvest.

 Indgangen set fra sydøst.

Den nordøstlige facade hvor alterrummet er placeret i stueplan.

 Den nordvestlige facade hvor vandtanken er placeret på den store terrasse.

 

Tilbygningen indeni når taget er taget af huset.

Der er stadig nogle småting men ikke noget der vil have den store betydning for det endelige udtryk. Og til September ved jeg om håndværkerne i Sri Lanka tør begynde på dette projekt.

Alt i alt synes vi begge at essensen af et hus på Sri Lanka i blandet lidt af den skandinaviske enkelhed har givet et godt resultat.

Hjemvendt fra en arbejdssommerferie

Som jeg tidligere har fortalt, så er jeg aktiv i med frivilligt arbejde. Og da jeg lige er hjemvendt fra dette års arbejdsferie føler jeg en form for tilfredshed, jeg har været med til at samle en stor pose penge ind til folk med muskelsvind, så de igen i år kan få et indholdsrigt liv.

Men selvom hele formålet er at indsamle penge, så får man også en masse på opleveren og små 200 nye venner.
Min funktion i år gav også mange sjove bemærkninger og og forundrede kunder der ikke kunne forstå man ikke måtte medbringe helflasker til en koncert. men der er jo også altid dem der bare bliver sure fordi man er pålagt at visitere alle der skal ind på pladsen, men sådan er det bare et være i indgangen.

Men alt i alt var jeg på et rigtigt godt hold, vi vidste hvad vi hver især kunne holde til, og tog hensyn m.m. og ja synes at det er til dato bedste hold jeg har været på til Grøn Koncert.

I år var der også nogle studerende fra England med som skulle observere hvordan vi kan stille samme plads op og hive ned, fragte til nyt sted alt på 24 timer, så næste koncert plads kan være klar. Og selvom det holdt hårdt, så endte de med at tro på det, men det virkede stadig meget uvirkeligt.

I år var også rekordernes år, der blev lukket flest gæster ind (nogensinde i de 30 år), vi oplevede både hagl og hedebølge og alt sammen skete i vores lille midlertidige byrum. Det samme byrum der har været med de sidste mange år rundt i landet.