søndag den 28. april 2013

Hvordan ved man hvad man skal uddanne sig som?

Jeg har her i det seneste halve år været lærer på et teknisk gymnasium, hvor jeg underviser i teknikfaget byggeri og energi.
Et fag hvor man forsøger at fremme gruppearbejde og arbejde med en sag der kunne opstå i et ingeniør/arkitekt firma. De skal lave en byggesag med tilhørende tegninger og energiberegninger. Et fag der gør eleven bedre rustet til en fremtid inden for byggeri og anlægs branchen, oftest som bygningsingeniører eller arkitekter.

Og man kan da som underviser også tydeligt mærke hvem af eleverne man med sikkerhed kan se gå videre på et ingeniør studie indenfor byggeri og anlæg, og hvem man ved ikke vil tage uddannelse med det samme eller indenfor det fag jeg elsker.

Men der er også mange der ikke ved hvad de vil. Det er her jeg ikke helt kan forstå det.
Jeg vidste da jeg var 12 at jeg ville lave noget indenfor byggeri og anlæg, i starten var det bygningsingeniør eller arkitekt.
Men da jeg på mit 2. år på HTX besøgte Aalborg Universitet Esbjerg og hørte om en uddannelse der kunne forbinde de to linier i et, der vidste jeg med sikkerhed hvad jeg ville, og få dage efter hvor jeg havde lavet research fortalte jeg mine forældre hvad jeg ville når jeg var blevet student.

Den dag i dag har jeg ikke fortrudt mit valg, da jeg føler mine kundskaber og evner har givet mig en bredere berøringsflade og bedre samarbejdsevner og tekniske kompetencer, erfaringer jeg ikke tror jeg ville have fået hvis jeg havde valgt en anden vej til drømmen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar