onsdag den 19. september 2012

Hvad er vigtigst grunden eller huset

Når man går med byggedrømme, hvad er så vigtigst at man finder planen for huset eller placeringen?

Der er mange typehus firmaer i dagen Danmark. Mange af dem har forskellige hus typer, og hertil en plantegning, der kan ændres på så den passer til dem der skal bo der.

Men hvad nu hvis man kigger på huset først og finder den perfekte placering, men med en lokalplan der ikke tillader det hus man har forelsket sig i?

Derfor har jeg en holdning, der siger find din grund og derefter dit hus. For hvad nu hvis din grund er helt flad, men huset du har forelsket dig i bør ligge på en skrånende grund? eller at et et plans hus skal bygges på en skrånende grund, så man på den ene side har om mod 1,5 meters sokkel.
Og når man tænker på at mange naturgrunde har lokalplaner der siger du kun må grave eller tilføje en halv meter jord, så bør man finde en grund der passer til drømmehuset.
Eller lade være med kun at drømme om en type af hus i stedet for at lade det endelige udtryk blive bestemt af grunden.

Personligt har jeg mange drømme om huse, men fælles for dem alle er et hus med udhæng, stort køkken alrum, noget mindre stue, et multirum i forbindelse med børneværelser og kontor, og sidst men ikke mindst et soveværelse UDEN forældre badeværelset, men med rigelig skabsplads.

Disse rum har jeg pt 4 forskellige udformninger til, både i 1 plan, 1½ plan og 2 plan, hvor alle mine rum er med og placeret så jeg kan få et dejligt stort udeområde med delvis overdækning og træterrasse.

Så bliv ved med at drømme, men husk ikke at have for faste rammer, da man ellers kan ende med en grund placeret helt forkert til ens livsstil.

1 kommentar: