Jeg har i den seneste tid haft fornøjelsen at undervise nogle elever på Viborg HTX i hvordan man tegner og konstruerer et sommerhus og ikke mindst hvordan man skal forstå en lokalplan.
En af de første dage de var i gang med at designe, kunne jeg gå rundt til grupperne og høre om sommerhuse på flere hundrede kvadratmeter. Det fik mig til at stille eleverne spørgsmålet, hvad forbinder i med et sommerhus?
Hvad jeg forbinder er at man altid opholder sig på fællesarealerne eller udenfor. Huset er opført i træ, og ligger på en stor grund. Værelserne er små og man har ikke så gode faciliteter i køkkenet som der hjemme, men måske er der kælet lidt for detaljerne på badeværelset med en sauna og/eller et spabad.
Men fælles for det hele er at pladsen ikke er den samme som derhjemme.
Husker mange hyggelige ture til min onkels sommerhus og senere det jeg hjalp min bror med at bygge.
Når man ankom om vinteren skulle brændeovnen i gang hurtigt for at varme hele huset op og dagen efter tog man ud til stranden.
At tage ud til Vesterhavet en kold vinterdag for senere at tage hjem til sommerhuset og sidde foran brændeovnen med en kop varm the/kaffe/kakao og snakke eller læse en bog eller boble i spabadet, det var nogle af de bedste miniferier.
Men hvad forbinder man et sommerhus med i dag?
Skal der være mere luksus end der hjemme, eller er det okay at være lidt primitiv i sommerhuset? hvad synes I?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar