Som en gammel dansk sang siger ”har du nogensinde set København fra en DC9”, vil jeg spørge har du nogensinde set din havneby fra en ny vinkel?
Jeg har torsdag været ude på havnerundfart med Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, og oplevelsen ved at se byen fra denne nye vinkel, den rå sandhed om hvordan havnen var og hvordan de nye udviklingsområder ser ud i dag, dette gav mig et nyt syn på Århus som by.
Som man tidligere sagde, at turen ind til Aalborg centrum fra Rørdal (Aalborg Portland) ned forbi Nordkraft og dens store skorstene, var byens portal, kan man også se hvor Århus midtby har sine knudepunkter.
Først er der de store og flotte kraner, de fem søstre i form af et gammelt silo anlæg, bag det hele kommer så de bevarede bygninger på havnen, og den store smukke toldbod, der når den gamle pier er brudt helt ned, kommer til at stå som en smuk indgang til byen.
Bag alle de flotte og rå ting på havnen rejser byen sig på bakkerne og skaber den perfekte baggrund.
Nu må vi så bare vente en 5-8 år og se hvordan alle planerne for De Bynære Havnearealer ender med at blive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar