Som tidligere nævnt har jeg fået en passion jeg for bare 7 år siden havde forsvoret jeg aldrig ville få, jeg holder nu af at løbe.
Og i går nåede jeg mit største mål i forbindelse med denne passion, jeg gennemførte et halvmaraton - Aarhus City Halvmaraton. Det gik ikke hurtigt, men jeg var stabil indtil de sidste 4 km, de var bare så meget længere end de første 17 km, og formåede både at sætte personlig rekord for både 5, 10 og 15 km mærket.
Så selvom jeg i dag har lidt ømme muskler og en lille vabel ser jeg tilbage på dagen i går med gode minder
Og de mange der stod og heppede på os langs ruten, gav det hele et nyt perspektiv, selvom jeg de første mange gange tænkte hvorfra kender de mit navn, indtil jeg kiggede på maven af en anden løber og så vores navne stående med store bogstaver, det var bare fedt.
Og jeg kan med garanti sige at jeg skal løbe halvmaraton igen, regner faktisk med at melde mig til så snart de åbner tilmeldingen for næsteår City halvmaraton.
Og når jeg så tænker på min tanke for 7 år siden at mine svigerforældre var mærkelige fordi de løb bare for at holde formen og ikke tage på hver gang de fik lidt lækker weekend mad eller delte en flaske vin. Men nu kan jeg mærke at der er meget mere i det, man har det bare meget bedre efter en løbetur en dejlig forårs-, sommer-, efterårs- eller solfyldt vinterdag.
Så jeg er med sikkerhed om vendt nu, og vil forsøge at holde den grundform der gør at jeg i løbet af 2-3 mdr. kan løbe en halvmaraton igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar